Mundkurv til offentligt ansatte er et demokratisk problem

Det er vigtigt, at ansatte ytrer sig om forholdene i den offentlige sektor. At lovgiverne kender virkeligheden og ikke bare det billede, som ledelserne ønsker at fremstille i en New Public Management-kultur, hvor det konstant gælder om at ”performe”.
Derfor er det et alvorligt demokratisk problem, når politifolk, fængselsbetjente og andre offentligt ansatte ”stikker piben ind”, fordi de er bange for konsekvenserne, hvis de udtaler sig kritisk. På trods af at det er ulovligt for arbejdsgiverne at sanktionere kritiske medarbejdere, når de ytrer sig på egen vegne.

Det slog lektor i offentlig ret ved RUC, Pernille Boye Koch, fast, da Politiforbundet og Fængselsforbundet lørdag havde inviteret til debat på folkemødet om ytringsfrihed. Det skete under overskriften ”Følger der en mundkurv med uniformen?”.
Ja – i høj grad, var det klare svar fra både Claus Oxfeldt, forbundsformand i Politiforbundet, og Bo Yde Sørensen, forbundsformand i Fængselsforbundet.

- I politiet har vi en fast vending, som siges i sjov, men rummer et alvor nemlig at ”det ikke er karrierefremmende”, hvis man udtaler sig kritisk om sine arbejdsforhold. Vores medlemmer oplever helt klart en indirekte trussel om, at det kan få konsekvenser, hvis de ytrer sig internt eller eksternt. Selv til deres eget fagblad er de påpasselige med at stille op til citat, medmindre de kan udtale sig anonymt, og det er en meget bekymrende udvikling, sagde Claus Oxfeldt.

Også Bo Yde Sørensen kunne berette om medlemmer, der kommer i clinch med ledelsen, hvis de fremsætter offentligt kritik af arbejdsforholdene.

- Kriminalforsorgen står i en historisk krise med en mandskabsmangel på omkring 20 procent. Men styrelsen ønsker at tegne et andet billede end det reelle, så jeg mener, at vi faktisk har en ytringspligt som ansatte – ikke kun ytringsfrihed. Desværre oplever vi skjulte repressalier over for dem, der udtaler sig kritisk. De kan måske ikke få den udstationering, de gerne ville, eller få en aftale om deltid, hvis det er på deres ønskeseddel. Men vi kan ikke dokumentere, at det er repressalier for at have være åbenmundet, der finder sted. Ellers havde vi selvfølgelig gjort noget ved det, sagde Bo Yde Sørensen.

Whistleblowerordning som nødløsning

Den 1. marts blev der indført en whistleblowerordning på Justitsministeriets område – herunder for politiet og Kriminalforsorgen. Men det løser ikke problemet med medarbejdere, der er bange for at ytre sig.
Det var Politiforbundet og Fængselsforbundet rørende enige om. Ordningen er nemlig skruet sådan sammen, at det er i direktionsledelsen, at henvendelser om eksempelvis misbrug af midler eller magt eller andre ledelsesmæssige dispositioner, bliver behandlet. Det vil afholde mange fra at ”fløjte”, forudså Bo yde Sørensen, og derfor er det en overflødig ordning, mente han.

Claus Oxfeldt syntes heller ikke, at en whistleblowerordning er vejen at gå i forhold til at sikre, at offentligt ansatte tør ytre sig om kritisable forhold.
- Det er langt bedre at gå til sine tillidsvalgte, vi skal nok bære kritikken videre, fremfor en anonym ordning, som kan bevirke, at alle går og kigger skævt til hinanden, sagde han.

Pernille Boye Koch kaldte whistleblowerordningen for en nødløsning, for det allerbedste er jo, at man har en god og sund arbejdspladskultur, hvor det er tilladt at fremsætte kritik.
- Men nu har vi set flere eksempler på sager i det offentlige, hvor problematiske forhold er blevet lukket ned af ledelserne. Derfor er der behov for en ventil. Men det lyder desværre til, at ordningen er blevet skruet forkert sammen, så den måske ikke vil blive brugt.

Den gode medarbejder er den kritiske medarbejder

Men hvad er så løsningen på, at mange offentligt ansatte ikke tør ytre sig kritisk såvel internt som eksternt – de er jo godt beskyttet af lovgivningen. Derfor er det en kulturel ændring, som må til, mente Pernille Boye Koch.

- Vi skal have genetableret fortællingen om den gode medarbejder. At den gode medarbejder er den engagerede og kritiske medarbejder, som forholder sig til sit arbejde. Det er herfra, at ledelsen kan hente input om, hvordan det forholder sig ”på gulvet” og agere på det, hvis noget bør ændres. Intet er nemmere som ansat end at læne sig tilbage. Men det er også en uengageret medarbejder, som gør det, sagde Pernille Boye Koch.

Claus Oxfeldt bakkede op om synspunktet.
- Jeg siger det ofte til både Rigspolitiet og til politikerne, for det er et vigtigt budskab: Vi har kun et politi i Danmark, så længe vi har engagerede medarbejdere. Ellers kan sidste mand lukke og slukke.

Pernille Boye Koch rundede debatten af:
- Vi skal blive ved med at italesætte og problematisere, at offentligt ansatte føler, at de får mundkurv på. Kernen i ytringsfrihed er at kunne kritisere magten og magtens udøvelse – uden at være bange for sanktioner.