Nyhed

Politiforbundet: Vigtigt med et borgernært politi

FOLKEMØDET 2019: Politiforbundet satte i sin debat på folkemødet fredag fokus på, hvordan det borgernære politi kan komme tilbage. Forbundsformand Claus Oxfeldt deltog desuden i to andre debatter, der også kredsede om et presset politi.

Organiserede bander er et stort problem i detailhandlen.
Et mere borgernært politi kræver en udvidelse af politistyrken et godt stykke ind i fremtiden, sagde Claus Oxfeldt i debatten med SF's retsordfører Karsten Hønge (tv)

Politiet skal være et mere nært politi. Der er deciderede pletter på Danmarkskortet, hvor politiet reelt ikke er til stede eller har føling med, hvad som foregår. Det holder ikke. Danskerne skal have et politi, som de har tillid til, som er synligt og tilgængeligt.
Det mener Politiforbundet, og under den netop overstået valgkamp var det da også den gængse holdning på tværs af partierne. Men hvad skal der til, for at politiet igen kan blive det borgernære politi, som alle gerne vil have?
Det debatterede forbundsformand Claus Oxfeldt og retsordfører for SF, Karsten Hønge, på folkemødet fredag.

- Politiet har aldrig været flere, end vi er i dag. Alligevel har jeg næsten ikke lavet andet de seneste dage på Folkemødet end at sige undskyld i de debatter, jeg har medvirket i. For indbrud bliver ikke opklaret, og butikstyvene bliver ikke fanget. Der er ikke noget, politifolkene hellere vil, men der bliver prioriteret benhårdt i opgaverne, og vi har fjernet os alt for langt fra den borgernære kriminalitet, slog Claus Oxfeldt fast og fortsatte:

- Derfor er det helt afgørende, at udvidelsen af politistyrken fortsætter langt ind i fremtiden, for det er nødvendigt i forhold til alle de opgaver, vi skal løse. Politiet er et lukket kredsløb, og kollegerne skubber kontinuerligt en million timer i tilgodehavende frihed foran os. Det er ikke holdbart, sagde forbundsformanden.

Appelsinen er skrællet

SF’s retsordfører Karsten Hønge var ikke afvisende over for, at hans parti, der sandsynligvis bliver en del af Socialdemokratiets parlamentariske grundlag, vil arbejde for flere ressourcer til politiet. Han ønsker nemlig også et mere nært politi.

- Der går i dag for lang tid fra, at politiet registrerer et problem, til de manifesterer sig på stedet med for eksempel en mobil politistation, der kan skabe synlighed og tryghed. Det har jeg blandt andet oplevet under min valgkamp i forbindelse med en stor gruppe utilpassede unge på Brønshøj Torv. Men der er også behov for et decideret nærpoliti, for med en mobil politistation får man ikke oprettet det lokalkendskab, der skaber tillid mellem politi og borgere, sagde SF’eren.

Kasten Hønge ville dog ikke love ”at sende flere penge” uden videre. Først skal der ses på, om politiet løser de rette opgaver på rette måde.

Den holdning gik Claus Oxfeldt i rette med:
- Vi har ikke lavet andet end at omorganisere, effektivisere og opgaveglide de seneste år. Den appelsin er altså for længst skrællet. Løsningen er en nettotilgang på 200-300 politifolk årligt, førend dansk politi kan hænge sammen og igen have tid og mulighed for at tage sig af det nære, sagde han.

Forsvars-assistance skal være en midlertidig løsning

Forbundsformand Claus Oxfeldt deltog fredag også i en debat om Forsvarets nye opgaver med at assistere politiet ved grænserne og ved objektbevogtning i København. Debatten var arrangeret af Forsvarsakademiet, og i panelet var også formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Vinther, gruppeformand for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, professor Henrik Stevnsborg ved Københavns Universitet og Mette Volquartzen, der er forskningsassistent samme sted.

Forsvarets assistance til politiet skal være en midlertidig løsning, mener såvel Politiforbundet som Hærens Konstabel- og korporalforening.

Der var bred enighed i panelet om, at Forsvarets assistance til dansk politi i fredstid stadig bør være af midlertidig karakter, indtil politiet er dimensioneret til selv at kunne løse de ovennævnte opgaver.

- Fakta er, at dansk politi er underbemandet, selvom vi har løftet det med 600 mand over de seneste fire år. Jeg ser gerne, at vi – med den nye politiskole i Jylland – fremover optager 300 om året frem for de 150, som hidtil er sket. Politiet skal styrkes, for grænsekontrol og objektbevogtning er grundlæggende politiopgaver, og det skal det fortsat være, sagde Peter Skaarup.

Det bifaldt Flemming Vinther, da Forsvaret ikke har stået i kø for at assistere politiet.

- Ligesom politiet er Forsvaret også underbemandet og presset. Assistancen til politiet fylder meget, når vores tillidsfolk er samlet, for det er en ekstra opgave oven i alle de andre opgaver, som vi skal løse, og politikerne glemte lige at fjerne nogle andre opgaver, da de besluttede, at vi skulle hjælpe politiet, sagde han.

Bevar enhedspolitiet

Claus Oxfeldt pointerede vigtigheden af at bibeholde et enhedspoliti, så man ikke få et slags gendarmeri ind ad bagdøren, selvom samarbejdet med Forsvaret kører upåklageligt.

- Principielt mener jeg bare ikke, at soldater hører hjemme i gaderne i fredstid. Til gengæld så jeg gerne, at politikadetordningen fastholdes, så andre midlertidige løsninger ikke pludselig besluttes politisk. Kadetordningen har vist sig at være en rigtig god løsning for dansk politi, og som netop støtter op om bevarelsen af vores enhedspoliti, som mange lande kigger misundeligt efter, sagde han.

Frustrerede forretningsdrivende

At politiet er presset på ressourcer, blev også visualiseret i debatten, der var arrangeret af De Samvirkende Købmænd. Her kunne kædedirektør for Menu, Kenneth Holmen Pedersen, og formand for HK Handel Hovedstaden, Mette Høgh, begge berette om organiserede tyvebander, der stjæler store mængder af varer fra butikkerne, stort set uhindret, og med henblik på videresalg. Men politiet har sjældent ressourcer til at prioritere sagerne. Og pågribes gerningsmanden, kan butiksekspedienten stå ansigt til ansigt med ham dagen efter, da en forholdsvis lav strafferamme bevirker, at de ikke bliver varetægtsfængslede.

- Tidligere var det fru Jensen, der havde ”glemt” at betale for mørbraden eller teenageren, der skulle prøve at stjæle tyggegummi. Men i dag er tyverierne langt voldsommere og mere organiseret, og det er utroligt ubehageligt for de ansatte, fortalte de.

Paneldeltagerne var alle enige om, at der politisk bør ses på området – eksempelvis med skærpede straffe, og at der skal straffes første gang, da det vil have en præventiv effekt. Noget, som De Samvirkende Købmænd, HK og Politiforbundet vil samarbejde om at få sat fokus på.

- Og så opfordrer jeg til, at alle butikstyverier og røverier i butikkerne bliver anmeldt til politiet, for der er et stort mørketal i dag, fordi mange forretningsdrivende opgiver på forhånd. Vi skal have anskueliggjort problematikken over for politikerne, sagde Claus Oxfeldt.

Organiserede bander er et stort problem i detailhandlen.