Nyhed

Nyt forsøg med samarbejde om psykisk syge

Antallet af politiopgaver, der involverer personer med psykiske lidelser, er eksploderet. Ifølge en rapport fra National Beredskabsafdeling er det hver 8. hændelse hos politiet, som berører personer med psykiske lidelser.

Uniform_ærme

Tvangsindlæggelser er tilmed i perioden 2009-2016 steget med 45 procent. Samtidig fremgår det af rapporten, at 59 procent af politiets opgaver, der involverer personer med psykiske lidelser, er hændelser, som indebærer et samarbejde med andre myndigheder.

- Tallene taler deres tydelige sprog. Det er klart, at vi ikke kan se passivt til i forhold til problematikken. Der skal gøres noget nu, hvad enten det er ekstra uddannelse eller andre tiltag. Det er en meget voldsom stigning. Det er kollegernes sikkerhed, der er på spil, siger forbundsformand Claus Oxfeldt.

I et forsøg på at skabe bedre samarbejde på tværs mellem kommuner, regioner og politi bliver der sat et projekt i gang, hvor sundhedsfagligt personale og politi går sammen i et fælles udrykningskoncept. Projektet er et forsøg med fire pilotkredse, som repræsenterer både land og by. Politikredsene er Sydsjælland og Lolland-Falster, Fyn, Midt- og Vestjylland og Østjyllands Politi. Projektet kører i tre år, og Politiforbundet vil blive inddraget i arbejdet frem mod opstart den 1. august 2019 og i det opfølgende arbejde i en følgegruppe.

- Vi forventer, at der kommer nogle brugbare erfaringer fra dette forsøg, som forhåbentlig gør arbejdsforhold og sikkerhed bedre for vores kolleger. De føler sig ikke altid klædt på til mødet med borgere med psykiske lidelser. I Politiforbundet vil vi gå langt for at få løst udfordringerne. Vi vil bringe problematikken med videre ind i Fagbevægelsens Hovedorganisation, da flere andre faggrupper også er berørt af nedskæringer i psykiatrien, siger Claus Oxfeldt.

To år med politikadetter

Det er nu to år siden, at de første politikadetter startede på Politiskolen. I dag løser de opgaver ved grænserne samt varetager bevogtningsopgaver og transportantkørsel i Syd- og Sønderjylland, Sydsjælland og Lolland-Falster og i København. Opgaven med transportantkørsel er delvist overgået til Kriminalforsorgen fra den 1. januar 2019.

- Politikadetterne får stor ros for deres indsats ude i kredsene. Mange af politikadetterne bruger uddannelsen som et springbræt til politiuddannelsen. Så alt i alt er der stor tilfredshed med, at de er blevet en del af politiet, konstaterer Claus Oxfeldt. 

I øjeblikket kører et forsøg med at udvide opgaveporteføljen for politikadetterne i Syd- og Sønderjylland. Politikadetterne får blandt andet styrket deres kompetencer ved at være med til at køre sektorpatrulje i forbindelse med grænsekontrol.

- Forsøget med nye opgaver er selvfølgelig noget, vi følger helt tæt i Politiforbundet. Vi vil også være med til at evaluere forsøget og vurdere om ordningen skal gøres permanent, siger Claus Oxfeldt.


Forsøget med de afgrænsede opgaver i forhold til grænsekontrol i Syd- og Sønderjylland kører frem til den 31. august 2019.
(Arkivfoto).

Kritisk over for lovliggørelse af peberspray

Fra den 1. januar er det blevet lovligt at købe og anvende peberspray i eget hjem. Det medførte debat i medierne hen over julen og nytåret. Politiforbundet er kritisk i forhold til lovændringen af flere forskellige grunde. Der kan blandt andet være fare for at optrappe potentielle konflikter. Forbundsformanden har påpeget, at det er tankevækkende, at politifolk skal være uddannet til at bruge peberspray, men ikke almindelige borgere. Derudover frygter forbundet de første sager, hvor polititjenestemænd bliver angrebet.

Fokus på politiets faglighed i 2019

Politiforbundet ser frem til et hektisk og spændende år med en vigtig flerårsaftale for politiet og en folketingsvalgkamp med mange holdninger til, hvordan politiet skal agere.

- Vores fokus i Politiforbundet i 2019 er klart. Vi vil fortsat kæmpe for at bevare og udbygge politiets faglighed og en fortsættelse af udvidelsen af politistyrken, siger Claus Oxfeldt.

Forbundsformanden og næstformanden vil ligeledes i 2019 komme rundt på besøg i hele landet for at tale med politifolk og have fingeren på pulsen.

Har du en god idé til et medlemsbesøg i en afdeling eller på en station, hvor I oplever faglige udfordringer, eller hvor I gør tingene på en ny måde, så kontakt din nærmeste tillidsrepræsentant eller foreningsformand og skriv til Politiforbundet. Vi kan ikke love at komme ud alle steder, men vi glæder os til at høre fra jer.


Medlemsbesøg i Nordjylland, hvor forbundsformand Claus Oxfeldt og næstformand Claus Hartmann var på besøg i Hjørring og i Frederikshavn sammen med foreningsformand Poul

Emne