Pape: Politiet skal tættere på borgerne

I panelet var også borgmester i Albertslund Kommune Steen Christensen (S) og naturligvis forbundsformand Claus Oxfeldt.
Hvad udspillet konkret indebærer, løftede Pape ikke sløret for, idet det først skal forhandles med politiforligspartierne, men hans overordnede ønske er, at det skal være slut med borgerne, der føler, at de ikke får den politibetjening, som de rettelig forventer.

- Nu, hvor vi i de kommende år får et mere talrigt politi, fordi optaget på  Politiskolen øges, politikadetter har aflastet politiet, og kredsene har fået deres folk tilbage fra grænse og bevogtningsopgaver, er næste skridt en tryghedsskabende indsats. Vi har stadig brug for alt det, som politiet løser i dag, men nu bliver der også luft til, at de små samfund får en betjent at se ind imellem, sagde Pape.

En betjent er et sjældent syn
Borgmester i Albertslund Kommune, Steen Christiansen, er en af flere borgmestre på den Københavnske Vestegn, der gennem længere tid har efterlyst et mere synligt politi. Tilliden til dansk politi er stadig høj, men den er langsomt dalende, og det mener han blandt andet skyldes, at politiet ikke længere er der, hvor den almindelige borger er.

- Borgerne bekymrer sig naturligvis, når de anmelder et indbrud, og de ingen reaktion får fra politiet. Politiet er ikke længere til stede, hvor de er. En anden problematik er, at hvis vi skal lykkes med det lange, seje træk i de særligt udsatte boligområder, kræver det, at vi kan lave en langsigtet, tæt aftale med politiet – og helst med nogen, der er fast tilknyttet området i en årrække, efterlyste Steen Christensen.

Øjenhøjde og tilgængelighed skaber tillid
Forbundsformand Claus Oxfeldt er glad for, at det er lykkedes forbundet at råbe politikerne op i forhold til, at der er brug for flere politifolk, hvis politiet også skal kunne prioritere borgernære og kriminalpræventive indsatser og ikke kun løse den mere alvorlige og komplicerede kriminalitet. Politiet er i dag kommet for langt væk fra borgerne, slog han fast.

- Det er helt afgørende for et velfungerende demokrati og politi, at vi har borgernes tillid, og det har vi kun, hvis vi er i øjenhøjde med dem og tilgængelig, sagde Claus Oxfeldt.
Han jublede ikke i helt samme grad som justitsministeren over, at politistyrken nu udvides samlet med 600 flere i 2018 og 2019.

- Man kan jo sige, at frem og tilbage er lige langt. I 2011, inden man valgte at ophæve det faste normativ, var vi 11.100 politifolk. I 2020 er vi så tilbage på det antal, men med mange flere og komplekse opgaver, selvom der dog er sket en opgaveglidning og en aflastning i form af politikadetter, opridsede han. 

Genkendelig nærhed virker bedst
Debatten igennem kom der flere gode input fra tilhørerne. Blandt andre fra en politiansat i Københavns Vestegns Politi. Han er tidligere lokalbetjent og arbejder nu i nærpolitiet.

- Men det er en anden måde, vi er til stede i dag som nærbetjent, end det var som lokalbetjent. Dengang havde jeg et nært samarbejde med eksempelvis områdets gårdmænd. De vidste, at de kunne fortælle mig ting og sager, uden at det nødvendigvis betød bål og brand fra politiets side. I dag rykker vi meget mere rundt på de såkaldte tryghedskabende indsatser i politikredsen. Vi har ikke et fast område. Men man kan altså klare sig med færre politifolk i et område, hvis de er stedkendte, end hvis det er en tilfældig betjent, der kommer ud. Tilliden er ikke den samme, forklarede han.
Søren Pape Poulsen lyttede til hans budskab, men ville lade det være op til politiet, hvordan man indretter den borgernære indsats. 

Fælles opgave
Til gengæld lovede justitsministeren, at en udvidelse af politistyrken ikke stopper efter 2019, hvis det står til ham, når politiforligspartierne atter skal til forhandlingsbordet.
- Jeg synes, at vi nu er i færd med at få sat en god retning på politiets udvikling i fremtiden, og det skal ske i tæt samarbejde mellem Christiansborg, politiet og kommunerne. Vi har en fælles opgave at løfte, så vi har et politi, som borgerne er tilfredse med, sagde justitsministeren.