Tillidsfolk gav indspark og inspiration på forbundets midtvejskonference
Omkring 100 tillidsfolk var samlet i Fredericia mandag den 20. maj på Politiforbundets midtvejskonference. Her blev der set tilbage på de seneste to års fagpolitiske arbejde siden kongressen i 2017. Men ikke mindst blev kursen sat på de kommende års mærkesager i Politiforbundet og foreningerne.
Hvordan kan der skabes bedre balance mellem arbejds- og privatliv?
Hvordan kommer nærheden tilbage i politiarbejdet?
Hvordan bør politifolks fremtoning være – og har tillidsværket en opdragende rolle i den forbindelse?
Det var de tre fokusområder, som de mange forsamlede tillidsfolk skulle debattere på midtvejskonferencen i Fredericia. Der blev udvekslet erfaringer på tværs af kredse og arbejdsområder på de forskellige workshops. Der blev tænkt i udfordringer, mulige løsninger, og hvordan Politiforbundet og foreningerne kan arbejde for at skabe forbedringer for medlemmerne på de tre fokusområder.
Større forudsigelighed, mindre detailstyring og ordentlig fremtoning
De workshopgrupper, som beskæftigede sig med en bedre balance mellem arbejde og fritid, pegede eksempelvis på, at der skal skabes en større forudsigelighed i vagtplanlægningen – at man rent faktisk kan regne med at kunne holde fri, når man er sat ud til det.
Der blev også talt om, at der skal være mulighed for at indrette sit arbejdsliv i forskellige livsfaser, så man eksempelvis arbejder mere end 37 timer om ugen, når man endnu ikke har stiftet familie, mens man kan drosle ned, når ens børn er små, eller når man bliver ældre og får børnebørn.
I forbindelse med nærhedsdebatten diskuterede tillidsfolkene, at det kan være vanskeligt at yde nærhed i politiarbejdet, så længe politiet ikke er dimensioneret i forhold til antallet af arbejdsopgaverne. En udfordring er også, at politikernes detail- og målstyring af politiet sætter fagligheden under pres. Ofte fjerner det politiet fra de nære indsatser, fordi de ikke kan måles og vejes, eller også opfindes der nærhedsløsninger i form af mobile politistationer.
Der blev generelt udtrykt et ønske fra hele landet om etablering af flere lokale politistationer – politiet er kommet fra langt væk fra borgerne – samt et opgør med den politiske detailstyring, så politifagligheden og ledelsesrummet får bedre kår.
Fremtoningsdebatten handlede om, hvorvidt tiden er løbet fra et ensartet politikorps, når vi lever i en individuel tidsalder? Men her var der bred enighed om, at en ”ordentlig” fremtoning, såvel i forbindelse med tatoveringer, piercinger og uniformering, som i sprogbrug og optræden på de sociale medier, stadig er et vigtigt fokus. Generelt er det ledelserne, der skal italesætte, hvis nogle medarbejderne ikke fremstår professionelle i fremtoning og sprogbrug, men det kan også være en opgave for en tillidsvalgt at rådgive et medlem om, hvis der er noget i fremtoningen, som kan bringe vedkommende i problemer, lød konklusionen.
- Vi har fået rigtig mange gode og konstruktive input fra vores tillidsfolk, og det er positivt at kunne konstatere, at der lokalt er opbakning til de synspunkter, som Politiforbundet har fremsat gennem to år. Som altid er vores tillidsfolk gået til workshoparbejdet med stor faglighed, seriøsitet og entusiasme, og det er vi meget taknemmelige for. Det er dem, der allerbedst ved, hvad der rører sig blandt medlemmerne, og hvor de lokale sko trykker. Deres input giver os et godt fundament at bygge vores videre fagpolitiske arbejde oven på, siger forbundsformand Claus Oxfeldt.
Status på kongresprojekter
På konferencen blev der traditionen tro også givet status på de kongresbestemte projekter, som Politiforbundets hovedbestyrelse har arbejdet med siden sidste kongres.
Her kunne forbundsformand Claus Oxfeldt blandt andet berette, at det er lykkedes at få sat et stort fingeraftryk på en ny og forbedret uniformeringsløsning – og at forbundet har benyttet sig af en høj grad af brugerinddragelse i forsøg på at ramme medlemmernes ønsker og behov.
Politiforbundet har desuden lanceret et koncept for, hvordan Rigspolitiet kan indføre fysisk efter- og videreuddannelse – også kaldet træning i arbejdstiden – i alle landets politikredse. Desværre ønsker arbejdsgiveren ikke på nuværende tidspunkt at implementere det – men forbundet fastholder sin målsætning om – på sigt – at skaffe alle ret til at holde sig fysisk i form i arbejdstiden.
På det personalepolitiske område arbejder Politiforbundet blandt andet for en ny ledelses- og styringslogik i politiet, som sætter politifagligheden i fokus – frem for måltalsstyring. Der er også fokus på at få indført en bedre seniorpolitik.