Velkommen Peter Hummelgaard – vi glæder os til at sætte politifagligheden fri

Politiforbundet har en række væsentlige områder i forhold til politi og driften af fremtidens politi, vi gerne vil præsentere for den ny justitsminister. Det skal særligt ses i lyset af, at politiet i disse og i årene fremover vil være ekstra pressede af især cybercrime, stigende krav til specialisering og helt nye typer indsatser.

Samtidig oplever vi, at politiet for første gang i nyere tid er presset i forhold til rekruttering, samt at stadig flere politifolk søger orlov/ønsker at forlade politiet før tid. Det er blot nogle af de faresignaler, som gør det vigtigt, at man fra politisk hold forholder sig til fremtidens politi. Ikke mindst set i et længere perspektiv.
 

Blandt de vigtigste udfordringer, som dansk politi står over for, vil Politiforbundet fremhæve følgende:

Peter Hummelgaard CV

Peter Hummelgaard, født den 17. januar 1983 i Tårnby, søn af ekspeditionsarbejder Jan Thomsen og rengøringsassistent Susanne Pedersen.

Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Storkreds fra 18. juni 2015.

Parlamentarisk karriere
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling, 19. november 2020 – 15. december 2022.
Beskæftigelsesminister, 27. juni 2019 – 19. november 2020.
Formand for Skatteudvalget, 2017-2018.

Uddannelse
Cand.jur., Københavns Universitet, 2004-2012.
Student, Tårnby Gymnasium, 2000-2003.
Folkeskole, Skottegårdsskolen, 1989-1999.

Beskæftigelse
Politisk konsulent, 3F, formandssekretariatet, 2014-2015.
Konsulent, Advice A/S, 2012-2014.
Juridisk student, Udenrigsministeriet, 2005-2008.

Tillidshverv
Forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, 2008-2012.

Kilde: folketinget.dk

• Behovet for at investere i en udvidet og meritgivende politiuddannelse med næste politiforlig.
  Den nuværende politiuddannelse er 2 år og 4 måneder, og mangler tid til generelle og væsentlige læringspunkter, som blandt andet hele det proaktive område, lokalpoliti, efterforskning, og en forsknings-/vidensbaseret læring i forhold til politiarbejde.
  
  Politiets indsats og udvikling i Danmark er ikke støttet af egen forskning, hvilket har naturlige konsekvenser for udviklingen af metoder, og ikke mindst indsatser i forhold til alt fra afhøringsteknik til særlige lokale indsatser, samarbejde på tværs af myndigheder, digital efterforskning, sporsikring, proaktive og borgernære indsatser og meget mere. En politiuddannelse bør indeholde et bredere pensum rettet mod senere specialisering, da politiarbejde i stigende grad bliver netop mere specialiseret og komplekst. Helst så Politiforbundet bacheloruddannelsen genindført over en periode.

 

• Behov for en langsigtet plan og fremtidssikring af politiets vilkår og rammer.
  De nuværende flerårsaftaler er for kortsigtede og begrænser udvikling, indsatser og muligheden for et politi i takt med tidens krav. På mange områder drives politiet faktisk fra år til år, hvor måltal og krav indhentes sidst på året, for at alt skal passe og rammen holdes. Det handler ikke om kvalitet eller faglig udvikling eller borgerbetjening, men simpel talstyring fastlagt på forhånd.

 

• Et politi som benytter sig viden, forskning og løbende læring.
  Dansk politi har ikke egen forskning, og hviler derfor ikke på det bedste evidensgrundlag eller opdateret med seneste viden.

 

• Komme rekrutteringsudfordringer i forkøbet.
  Politiet oplever for første gang udfordringer i forhold til rekruttering af politifolk. De seneste hold i 2022 har ikke været fuldt besat af kvalificerede ansøgere. Det kan skyldes konjunkturer, men skyldes også, at politiuddannelsen er et ansættelsesforhold med 37 timers mødepligt og -krav. Samt at politistuderende bruges til visse indsatser. Derfor skræmmer det særligt mere erfarne, at uddannelsen er omfattet af SU. Vi får derfor ikke mere modne og kvalificerede ansøgere, som ellers ville have valgt politiuddannelsen, men ikke kan klare at have såvel familieliv, som de krav der følger med og samtidig leve på SU. Genindførsel af løn under uddannelse vil være afgørende for at højne interessen blandt modne og dygtige ansøgere.

 

• Investering i efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling.
  Politiet har – hvor utroligt det end lyder - gennem de senere år forsømt at videre- og efteruddanne politifolk på helt centrale områder, som blandt andet digitale efterforskning, efterforskning, lokale indsatser og andre helt væsentlige indsatsområder. Vi genererer løbende et stort fagligt videnstab for hver dag og flaskehalse, hvor kun få faglige flagskibe reelt har kompetencerne til at lave væsentlige politiindsatser. Politiet får et kolossalt efterslæb, og der skal investeres i at politikredsene kan sende deres politifolk på efteruddannelse samt kompetenceudvikle. Hvis ikke der sættes ind med løbende efteruddannelse allerede nu, så vil det få alvorlige konsekvenser for mulighederne for opklaring af en lang række sagstyper. Det gælder eksempelvis inden for efteruddannelse i håndtering og sikring af digitale spor, som efterhånden er afgørende inden for efterforskning af næsten alle typer sager.
  
   
• Mere attraktiv løn og honorering.
  Vi har et generelt lønproblem i det offentlige, når det handler om fagprofessionelle, og det er uhensigtsmæssigt, at regeringen spiller faggrupper ud mod hinanden. Der mangler en fleksibilitet og et fokus på, hvad det er politifolk reelt kan og gør, og krav de skal leve op til i dag. Udviklingen har været ret voldsom, og politiets løn er ikke fulgt med. Politifolk kan i øvrigt ikke drive lønnen op ved at melde sig til vikarbureauer, eller i det hele taget hente vikarer ind i politiet.

 

• Investering i it-udstyr og understøttende systemer.
  Politiets systemer er for dårlige, snakker ikke sammen og udviklingen tilfældig. Der er store effektiviseringsmuligheder særligt ved at tænke langsigtet og planlægge fremadrettet. Der skal investeres i brugbare systemer på et helt nyt og langsigtet plan.

 

• 15.000 politifolk i 2033.
  Der er alt i alt 11.450 politifolk samlet i hele Danmark, hvis man tæller alle politielever og politifolk på Grønland og Færøerne med. Det gør dansk politi til en af de mindste politistyrker relativt sammenlignet med de nordiske lande og Vesteuropa. Der er simpelthen for få polititimer til at udvikle, efteruddanne, løse nye og komplekse indsatser samt være proaktive. En udvidelse på lang sigt af politistyrken er helt nødvendig. Politiforbundet foreslår en politistyrke på 15.000 politifolk om ti år. Altså et løbende ekstraoptag på godt 300 politifolk over en ti-årig periode.

 

• Bedre regler for fastholdelse af politifolk.
  Mange politifolk vil gerne fortsætte udover pensionsalderen på mere seniorvenlige vilkår, men som reglerne er og på grund af manglende fleksibilitet er det ikke muligt at gøre det attraktivt. Vi oplever et stort tab af viden og brugbare kompetencer, samt økonomiske udfordringer som står i vejen for fastholdelse.

 

• Et generelt opgør med detailregulering og politisk styring.
  Indsatser og faglig udvikling lider under rigide målkrav, og skader politiets indsats og mulighed for langsigtet udvikling.
  
   
• Investering i det proaktive politiarbejde, herunder lokale og nære indsatser samt tværfaglige indsatser, som forebygger kriminalitet og sikrer bedre lokalt kendskab og tillid mellem politi og borgere.