OK24 handler om at genoprette reallønnen

Af Stine Svarre Gaardhøj

Inflationen har været tårnhøj de seneste år, og størstedelen af danskerne har oplevet forhøjede fødevarepriser samt el- og varmeregninger, som er eksploderet. Kort sagt er lønnen blevet mindre værd. Derfor har fokus på overenskomstforhandlingerne på det private område i år primært handlet om at få genoprettet reallønnen og dermed lønmodtagernes købekraft.

- OK23-aftalen er god, ikke mindst når man sammenligner med de sidste mange aftaler, forklarer Poul-Erik Olsen. Han er Politiforbundets ekspert inden for løn og overenskomst. Han har beskæftiget sig med politifolks løn gennem mere end 30 år og kender alle detaljer omkring, hvordan lønnen er sat sammen for Politiforbundets medlemmer.

- Der har været en del smalle overenskomster, som har ligget i kølvandet på enten økonomiske kriser eller corona-pandemien. OK18 var dog en undtagelse, men ellers har vi set kriseoverenskomster med snævre rammer, som dog har sikret reallønnen, da inflationen hidtil har været lav. Men på grund af den nuværende høje inflation, og måske særligt risikoen for en storkonflikt, har arbejdsgiverne følt sig presset til at lade lønnen følge med, lyder det fra Poul-Erik Olsen. 

Lønforbedringer på det private

Det er således aftaler på det private område med lønforbedringer, som kan mærkes. Ifølge Poul-Erik Olsen har Fagbevægelsens Hovedorganisation og fagforbundene, som har forhandlet med arbejdsgiverne, udnyttet, at der har været en høj indtjening og stigende produktivitet for virksomhederne de seneste år. Han forklarer, at selvom der har været nævnt lønforbedringer på 11-12 procent, så er det ikke det samme som generelle lønstigninger.

- Man skal være opmærksom på, at det ikke er et udtryk for, hvor meget lønnen stiger, da der også ligger andre ting gemt i de 11-12 procent, som for eksempel forbedrede forhold under sygdom, barsel, uddannelse og bedre vilkår for tillidsrepræsentanter. I forhold til løn indeholder forligene særligt store lønstigninger til de lavtlønnede grupper, forklarer Poul-Erik Olsen.

Foreløbig tidsplan for OK24-krav

Januar-marts 2023: OK24-udvalget i Politiforbundet har udarbejdet forslag til krav.

Marts-april 2023: Politiforbundets Hovedbestyrelsen har gennemgået og kvalificeret kravene.

15. maj 2023: Fællesmøde om OK24 med alle politiforeningsbestyrelser og Hovedbestyrelsen.

Maj-juni 2023: Medlemsinvolvering i politiforeningerne om kravene til OK24.

10. juni 2023: Hovedbestyrelsen vedtager
OK24-krav.

13. juni: Lønstrukturkomiteen fremlægger
deres konklusioner

August 2023: Kravene indsendes til CO10.

Staten sammenlignes med ”normallønsområdet”

Dér, hvor det bliver interessant at holde øje, er det område, som kaldes ”normallønsområdet”, som ifølge løneksperten er det område, man bedst kan sammenligne med staten – eksempelvis finanssektoren.

- Her kan vi se, at deres aftale, som er toårig, udmønter en lønstigning på 8,2 procent plus bedre barselsforhold, siger Poul-Erik Olsen.

På spørgsmålet om, hvorvidt Politiforbundets medlemmer dermed kan forvente at få en lønstigning på samme niveau, mener Poul-Erik Olsen, at det er realistisk. Men han påpeger samtidig, at det er nødvendigt at følge op på, hvad der rent faktisk bliver forhandlet af lokale lønaftaler på det private område, før man kan være mere præcis.  

- Der sker en parallel lønudvikling med det private område, og derudover er der også reguleringsordningen, som sørger for, at de offentlige lønninger følger de private. Man dækker sig ind med denne ordning. Dog er det værd at huske, at de generelle lønstigninger for statens ansatte slår igennem på alle løndele – altså både på grundløn, tillæg og betaling uden for normal arbejdstid, hvilket ikke sker i det private, fortæller Poul-Erik Olsen. 

En anden ting, Poul-Erik Olsen bemærker, er, at selvom lønrammen kan ende med at blive på 8-9 procent, så er det ikke nødvendigvis til lønregulering alene.

- Der tages også af lønrammen til andre formål, hvis man eksempel vil lave forbedringer af arbejdstidsreglerne, eller hvis man vil lave organisationspuljer, hvor bestemte grupper får en særlig regulering, fortæller han.

Lønstrukturkomite som joker?

I midten af juni offentliggjorde lønstrukturkomiteen dens konklusioner. Den blev nedsat i 2021 for at belyse og analysere lønstrukturer i det offentlige. Men Poul-Erik Olsen regner ikke med, at det kommer til at få væsentlig betydning for eller påvirke overenskomstforhandlingerne i staten.

- Den kan måske godt skabe noget turbulens for forhandlingerne i kommuner og regioner, da de har en opfattelse af at være forkert indplaceret, og de har deres egne forhandlinger. Det kan muligvis godt give nogle uenigheder mellem faggrupper. Men jeg forventer, at det skal forhandles i en trepartsaftale, lyder det fra Poul-Erik Olsen. 

Forventer rolige forhandlinger

I forhold til det kommende OK24-forhandlingsforløb regner Poul-Erik Olsen ikke med, at det ender med konflikt.

- Det skal nok blive hårde forhandlinger, men det burde foregå forholdsvist fredsommeligt, og mon ikke alle parter er interesserede i at lande en aftale? Men vi kan selvfølgelig ikke leve med at komme ind til en forhandling, hvor arbejdsgiveren slår på, at der er krise og dermed ikke vil give noget, afslutter Poul-Erik Olsen.

Hvem forhandler din løn?

Det er ikke Politiforbundet, der direkte forhandler medlemmernes løn. Men Politiforbundet er en del af de statsansattes forhandlingsfælleskab ved navn Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).

Det er CFU, der direkte forhandler overenskomster for de statsansatte med den ansvarlige minister.