Nyhed

OK24

OK24 - Vi kæmper altid for bedre lønvilkår

Politifolk fortjener at blive honoreret bedre for deres store indsats og samfundsvigtige arbejde, lyder det fra forbundsmand Heino Kegel. Men hvordan vil Politiforbundet arbejde for, at medlemmerne får bedre løn og ansættelsesvilkår i de kommende overenskomstforhandlinger? Forbundsformanden giver svar på tiltale.

Pengesedler
Heino Kegel
Heino Kegel, forbundsformand

Af Stine Svarre Gaardhøj

Hvad er dine forventninger til OK24? Er der overhovedet mere løn at komme efter?

- Jeg har en forventning om, at der kommer et fornuftigt resultat, som gør, at reallønnen kan blive sikret. Hvis vi ser på resultatet af de overenskomstforhandlinger, der blev afsluttet på det private arbejdsmarked i foråret 2023, er det i sig selv et ambitiøst mål at ”genoprette” reallønnen i forhold til den helt ekstraordinære inflation, vi har oplevet over de seneste år, og som ikke nødvendigvis er standset. Men vores kamp for højere løn slutter naturligvis ikke med det. Det er vigtigt, at vi får en parallel løndannelse, som følger den private sektor. Vi må som statslige ansatte ikke efterlades på perronen. Jeg forventer en lønfremgang, der afspejler vores kompetencer, ansvar og handlepligt.


Hvordan vil Politiforbundet arbejde for, at medlemmer får en højere løn?

- Politiforbundets medlemmer kan få lønforbedringer på forskellige måder – enten ved at forhandle om lokalløn, ved at skifte stilling, charge eller løntrin, og derudover kan der via overenskomsten komme forbedringer. Det kan eksempelvis være, at lønnen stiger en procentsats hvert halve år eller med en aftale om en organisationspulje. I Politiforbundet arbejder vi benhårdt for at påvirke forhandlingerne, så det bliver det bedst mulige resultat for lønforbedringer, der kommer flest mulige af vores medlemmer til gode. Det er blandt andet det, der sker, når der er forhandlinger om de offentlige overenskomster hvert andet eller tredje år.  


Arbejder Politiforbundet kun for at sikre reallønsstigninger? Hvad med forhøjelse af tillæg for weekend og nat?

- Politiforbundet arbejder for mere end blot reallønsstigninger til vores medlemmer. Vi har en lang række krav, som er sendt videre til vores centralorganisation. Vi har blandt andet fremsat krav om midler til forbedring af vores arbejdstidsaftale med særlig fokus på honorering af ulemper, primært med fokus på omlægninger og inddragelse af fridage med videre.

Tidsplan for OK24

August 2023:
Politiforbundet har indsendt de samlede krav til fornyelse af overenskomsten til CO10. Kravene fra de forskellige organisationer samles, kategoriseres og bearbejdes i et videre forløb.

1. november 2023:
Ved repræsentantskabsmødet i CO10 vedtages de samlede krav.

14. december 2023:
De samlede krav udveksles med Finans­ministeriet.

Primo 2024:
Forhandlingerne går i gang i starten af året.


Du har udtalt, at politifolk er alt for lavt aflønnet i forhold til de krav, der stilles – hvad vil Politiforbundet gøre ved det?

- Jeg mener, at politifolk generelt får for lav en løn i forhold til arbejdsforhold, opgaver, kompleksiteten og konstante forventninger om at være til rådighed og operativ parat. Det er nogle vanskelige præmisser, som burde afspejles i lønnen. Udover at arbejde benhårdt for bedre honorering ved overenskomstforhandlingerne, så er disse forhold også noget, som Politiforbundet har stort fokus på og ofte italesætter over for politikere og andre interessenter. 


Hvad får Politiforbundets medlemmer ud af at være en del af et forhandlingsfællesskab? Er det ikke bedre at forhandle alene?

- I Politiforbundet organiserer vi omkring 12.000 medlemmer, hvoraf langt de fleste er polititjenestemænd. Til sammenligning er der cirka 180.000 statsansatte i Danmark. Vores medlemmer udgør dermed en meget lille del, og når man går sammen i et fællesskab på tværs og forhandler, så kan man forhandle om nogle fælles udfordringer – og dermed kan man få bedre resultater, når man er mange, der står sammen. Selvstændig forhandlingsret er i øvrigt ikke noget, man selv beslutter. Ifølge Tjenestemandsloven er det centralorganisationerne, som har forhandlingsretten.


Hvorfor skal politiet fortsætte med reguleringsordningen? Er det ikke en dårlig forretning?

- Reguleringsordningen sørger for, at de offentlige og private lønninger følges ad. Reguleringsordningen har ubetinget været en gevinst for offentligt ansatte i de snart 40 år, den har eksisteret. I Danmark er der politisk konsensus om, at det offentlige arbejdsmarked ikke må være lønførende, altså at lønnen i det offentlige ikke må stige mere end lønningerne i det private. Det kan derfor være vanskeligt at finde et bedre alternativ.


Har Politiforbundet helt glemt pensionisterne? Hvad vil I gøre for dem?

- Pensionister har også en interesse i OK-resultatet, da tjenestemandspensionen reguleres efter de generelle lønstigninger. Vi i Politiforbundet er meget opmærksomme på vores pensionerede kolleger, og vi kan konstatere, at tjenestemandspensionens værdi også er hårdt ramt af inflationen. Derfor har Politiforbundet stillet krav om, at der sker en genopretning af tjenestemandspensionen ved, at den fremadrettet reguleres efter den samlede ramme, der afsættes til egentlige lønformål – og altså ikke alene efter de generelle lønstigninger. Det kræver dog en lovændring og dermed en politisk vilje til at ændre det.

Guide: Hvem forhandler din løn?

Politiforbundet er en del af de statsansattes forhandlingsfælleskab, CFU, hvor CO10, der er Politiforbundets centralorganisation, indgår.  Og det er CFU, som forhandler direkte med finansministeren på vegne af blandt andre CO10.

CO10 - Centralorganisationen af 2010:
Er en central forhandlings- og paraplyorganisation for et stort antal faglige organisationer med i alt cirka 40.000 medlemmer – alle ansat inden for eller pensioneret fra statens område. Politiforbundet er medlem af CO10, og forbundsformand Heino Kegel er næstformand. Med staten som arbejdsgiverpart forhandler CO10 generelle løn-, ansættelses- og pensionsvilkår på medlemmernes vegne.

CFU: - Centralorganisationernes Fællesudvalg:
Det er CFU, der forhandler overenskomster for de statsansatte direkte med den ansvarlige minister.