Politiforbundet er dybt utilfreds og skuffet over, at politifolk ikke er blandt de prioriterede faggrupper, som regeringen vil give et ekstraordinært lønløft i forbindelse med kommende trepartsforhandlinger. – Vi er dybt skuffede på medlemmernes vegne, som fortjener at blive anerkendt lyder det fra forbundsformand Heino Kegel.
Politiforbundets Hovedbestyrelse er nu blevet enig om hvilke krav til fornyelse af overenskomsten, der skal sendes videre til CO10, som er forbundets forhandler- og centralorganisation. Kravene er blevet til på baggrund af lokale drøftelser i politiforeningerne samt indstilling fra forbundets OK24-udvalg. Hovedbestyrelsen har nu endelig godkendt de samlede krav.
En vending, der ofte bruges om politiet, er, at når alle andre flygter væk, så løber politiet direkte hen for at løse problemerne. Det er selvfølgelig en forsimpling, da vi er en faggruppe af mange, som løser et utal af vigtige opgaver i samfundet. Men det er uomtvisteligt, at politiet har en helt særlig opgave med at løse svære, udfordrende, farlige og konfliktfyldte opgaver.
Overenskomsterne på det private område er blevet stemt igennem. Det er interessant for Politiforbundets medlemmer, da dette aftaleresultat i et vist omfang sætter rammen for overenskomsterne i det offentlige, som skal forhandles på plads næste år. – Parterne på det private område har haft et ønske om at genoprette reallønnen i en tid med høj inflation, hvilket er lykkes. Det tegner godt for Politiforbundets medlemmer, lyder det fra lønekspert i Politiforbundet.
Lønstrukturkomiteen har fremlagt resultaterne af undersøgelsen af lønstrukturer i den offentlige sektor. Ser man på timelønnen for offentligt ansatte er polititjenestemænd indplaceret i den øvre ende af skalaen. Ifølge Politiforbundet er det dog ikke retvisende at sammenligne timeløn på tværs af erhvervsgrupper, da polititjenestemænd optjener deres løn under andre vilkår end de fleste andre. – Politifolks løn står ikke mål med, hvad der kræves af dem, eller de arbejdsvilkår de arbejder under, lyder det fra forbundsformand Heino Kegel.
Det tager lang tid at forny en overenskomst, og arbejdet har mange forgreninger. Politiforbundets Hovedbestyrelse har udarbejdet en række krav til OK24 og samtidigt godkendt et forløb, hvor politiforeningerne på forskellig vis arbejder med at kvalificere disse krav i dialog med deres medlemmer. Men først skal kravene debatteres på landsplan af alle politiforeningers bestyrelser, som inviteres til at deltage i et fælles stormøde.
Ambitionerne er høje og forventningerne store, når Politiforbundets formand Heino Kegel ser ind i 2023. Det bliver et år, som kommer til at sætte retning for politiet, når der skal forhandles ny flerårsaftale og indsendes krav til de kommende overenskomstforhandlinger.
– Vi ønsker forbedringer i politiets basisuddannelse. Den skal være meritgivende, SU’en skal erstattes med løn, og begge dele vil have positiv indvirkning på de rekrutteringsudfordringer, som politiet står i, lyder det fra forbundsformanden.
De statsligt ansatte har nu sagt ja til løn- og ansættelsesvilkår for de næste tre år. Forliget er vedtaget og den nye overenskomst har virkning fra 1. april 2021 og gælder i tre år. Overenskomsten dækker 195.000 statsansatte.
Lønnen for februar skulle oprindeligt have været reguleret negativt med 0,22 procent hos alle statsansatte. Reguleringen blev dog udskudt på grund af upræcise beregninger. Nu viser de præcise beregninger, at den negative regulering ”blot” bliver 0,06 procent af lønnen.
Der er lørdag aften indgået et aftaleforlig om OK21 på statens område. Det vil sige, at lønudviklingen for de kommende tre år for godt 195.000 statsansatte ligger fast for 2021, 2022 og 2023. Herunder også alle politifolk, tjenestemandsansatte kontorfunktionærer ved domstolene, politi- og anklagemyndigheden, samt politikadetter og andre grupper af Politiforbundets medlemmer.
