Der er lørdag aften indgået et aftaleforlig om OK21 på statens område. Det vil sige, at lønudviklingen for de kommende tre år for godt 195.000 statsansatte ligger fast for 2021, 2022 og 2023. Herunder også alle politifolk, tjenestemandsansatte kontorfunktionærer ved domstolene, politi- og anklagemyndigheden, samt politikadetter og andre grupper af Politiforbundets medlemmer.
De afsluttende forhandlinger om den kommende overenskomst på statens område går i gang torsdag den 4. februar. Hvis der opnås enighed, kan der ligge et forlig inden for kort tid. Hovedkravet fra de statsansattes forhandler, CFU, er som minimum at få generelle lønstigninger, der sikrer reallønnen de næste tre år, men også at der afsættes midler til organisationsforhandlinger.
Ansatte i staten vil opleve en negativ regulering af lønnen med -0,22 procent i februar. Det skyldes lønudviklingen på det private arbejdsmarked, som via den såkaldte reguleringsordning er koblet sammen med den offentlige lønudvikling for at sikre sammenhængende lønudvikling.
Populært kalder fagforeningerne det for strejkekassen. Det er den beholdning med penge, som en fagforening kan bruge i forbindelse med en arbejdsmarkedskonflikt som en strejke eller en lockout. Politiforbundet har netop valgt nye forvaltere til at investere forbundets penge, så strejkekassen er klar til nye situationer fremover – til gavn for medlemmerne.
Ansvaret for afvikling af køreprøver, udstedelse af kørekort, takografkort og særtransporttilladelser resortomlægges alligevel ikke fra politiet til Færdselsstyrelsen. Det har regeringen besluttet. Omlægningen har vist sig for dyr og besværlig, lyder begrundelsen.
Politiforbundets Hovedbestyrelse har netop været samlet til et to-dages møde i Horsens. Der blev debatteret mange faglige emner, som sætter retning for det videre arbejde lokalt i foreningerne og centralt i forbundet.
